Må Bellah (VVS) være din sjæl nådig og lade hendes åsyn nyse over dig

 

Velkommen

Oprindelse

Om Isfår

De 15 bud

Varanen

Mharia

Højtider

Personale

De 5 øgler

Urent

Leksikalt

Krumsabelen

Links

Kontakt

 


 

 

Denne religion er stiftet til fordel for verdensfreden.

Dette religiøse web-sted er kun skrevne ord og tegninger.
Både Bellah (VVS) og Storkæftigen undrede sig såre over, hvorfor søde tegninger kan være farlige for en del medlemmer af en bestemt religion, der mener at ca. 1400 års gamle love - indstiftet af en herre med noget blakket ry - for enhver pris skal gælde for alle mennesker.

Bellah (VVS) undrede sig såre over, at europæiske politikere tager krav om hensyntagen til religion og indgreb i ytringsfrihed alvorligt, når kravene stilles bl.a. fra nationer, hvor ingen andre religiøse retninger end islam er tilladt. Nationer med dødsstraf, religionstvang, statsstyrede medier, censur, og kvindeundertrykkende love. Nationer med censurerede medier der håner og nedgør andre religioner, og viser tegnefilm med børn, der skildres heroisk,  når de  manipuleres til at begå mord.

Derfor har Bellah (VVS) stiftet en religion, der gør ende på alle spørgsmål om religiøse dogmer, guder oma. fordi der kun findes en sand gud.. Bellah (VVS).
Når alle mennesker konverterer til Isfår, vil der derfor ikke være meningsforskelle omkring kostvaner, guder, religioner og hele universet kan ´grøble sig´ i salig fryd og gammen.



Storkæftig har været på religiøs studierejse i Mellemøsten. Her lærte han, hvorledes man udviser respekt og tolerance for andre religioner og selvstændigt tænkende menneskers ret til at ytre sig.
Herover ses Storkæftigen under en demonstration foran et pizzeria i Odense. Indehaveren af pizzeriaet har krænket, hånet og nedgjort isfårs medlammer ved at bruge æg i madlavningen.

Verden er blevet mere interaktuel, og alle får gennem www.bellah.dk  mulighed for at få udvidet deres orient.

Enhver lighed med andre eksisterende religioner er ikke tilsigtet. Skulle nogle mene det modsatte, må det ene og alene tilskrives læserens livlige fantasi og  måske Storkæftigens manglende indsigt i andre religioner...
Dog er visse rettigheder lånt fra en lang række suveræne nationers lovgivning.
Storkæftig tager alle mulige forbehold for savefejl og evt. misforståede islimske fakta og terminologi.

Enkelte råd om ernæring, sex eller religion på denne side er af fagfolk blevet beskyldt for at være af ekstrem tvivlsom karakter.

"Død over alle øltro laverestående udyr"

Storkæftigen d. 2. marts 2006

PS. Medlemskontingenter går ubeskåret til FFB(VVS)F som enehændigt administreres af JPI (Ærlige Jørgens Private Indsamling)
 

Denne udgivelse, som  ikke er uren  er forfattet under pseudonymet: Zülte Schweinkopf, som er glad for religionsfriheden i Danmark.


Enhver gengivelse af en hvilken som helst del af indholdet på disse sider uden skriftlig tilladelse, er i følge Zülte Schweinkopfs bedste overbevisning en overtrædelse af Lovbekendtgørelse: nr. 710 af 30. juni 1954.

Copyright 2006