Bøn:
Man skal huske at bede meget. Børn skal lære at “bede om mælken“,
og ikke bare ytre: "Jeg vil ha“..."
Almindelig bøn til Bellah (VVS) foregår ved sang. Det er bedst at synge nogle
gange om dagen. Man skal så vidt muligt have ansigtet vendt mod Bonbon-land,
og numsen vendt mod USA mens der synges.
Trosbekendelse:
Jeg tror på Bellah (VVS) og må hendes åsyn nyse over mig.
Jeg tror på, at Bellah (VVS) er sød.
Jeg tror på, at Bellah (VVS) aldrig har parret sig med en
kamel i et svævefly.
Skat:
Man skal følge Told & Skats anvisninger betale sin skat og
moms desforuden at gøre det med glæde.
Man er således med til at bidrage til alle samfundets
serviceydelser.
Det er således også forbudt at have anden etnisk indkomst i pizzeriaer.
Pilgrimsrejse:
Mindst en gang i sit liv skal man tage en tur i Bonbon-land med sine
børn. De vil synes det er sjovt...Pilgrimsrejsen er kun obligatorisk, hvis man har råd.
( Det kan godt være dyrt, hvis man har mange børn, men så må man dele
dem.) Har
man ikke børn, må man i stedet besøge en bodega.
I Bonbon-land må man ikke stene kvinder.
Den hellige anstrengelse:
Hedder SNIG-HAT.
Isfår skal udbredes til hele universet, og derfor skal islimer
behandle alle andre mennesker med respekt og ærbødighed. Denne daglige
hellige anstrengelse kaldes “Snig-hat“, og der er en
voldelig og en
kulturel Snig-hat. Den voldelige er voldelig.
Den kulturelle snig-hat går ud på konstant at
lægge pres på alle øltro. F.eks ved at sige islimer er forfulgte, fordi Isfårs regler ikke er indført som gældende lovgivning i
den suveræne stat, hvor islimer har valgt at bosætte sig..
Kulturel snig-hat kan således være at få indført forbud mod
ęg og kameler, få
tilberedt kost uden kamelkød, få indført slagtning på gammeldags maner,
som af dyreetiske grunde ellers er forbudt, samt at få indrettet særlige syngerum.
Især
er det vigtigt at få de øltro magthavere til at lave love til islimers
fordel.
|